Konditor

Din kage har været i gode hænder. Den er nænsomt håndteret af konditor og chocolatier, Torben Bang, som har mange års erfaring fra ind- og udland. Uddannet i Assens og udlært i Kransekagehuset i København. Fra Falsled Kro til USA, hos Knipschildt, verdens dyreste chokolade. Videre og tilbage til Kokkedal Copenhagen og Nimb Bar og Cakenhagen i Tivoli. Og nu bosat på Falster og en del af Falsters Kyst med Pomle Nakke, Hesnæs Havn, hvortil han kreerer konditorkager, klassiske kager og chokolade, der smager og fryder. I det søde køkken sættes bryllupskager op på bestilling, såvel som dåbskager og fødselsdagskager – kager til enhver lejlighed. Der bruges kun gode råvarer og klassisk håndværk. Alt skabes fra hånden med stor kærlighed for kreativitet og kvalitet og i respekt for hver eneste del, der anvendes. Torben Bang arbejder altid ud fra grundtanken om, at det skal være kalorierne værd.

 

Bliv kontaktet af Falsters Kyst

Galleri