FluebindeSession med døde dyr på Hesnæs Havn

Beskrivelse

Onsdag den 8 november er der fluebindesession på Hesnæs Havn sammen med Gordon P. Henriksen. Vi starter ude i det fri med en bålgrillet vildtburger lavet på lokalt dåvildt og en kold øl fra Krenkerup Bryggeri herefter snak med Gordon P. Henriksen om den hyggelige hobby og om meningen med at bruge fjer, skind og andet vildt i de fluer han binder. Efterfølgende går vi ind i varmen og bindestikkene findes frem og der er fri leg, snak og fluebinding. Gordon holder en kort introduktion, hvor han sætter lidt ord på hvorfor fluebinding er en helt speciel hobby i hobbyen. Han forklarer  hvorfor det giver så god mening for ham, at bruge fjer, skind og materialer fra vildt han selv har nedlagt i de fluer han binder. Dette er et emne der har fået et helt afsnit i hans bog ”Ha’ det for vildt” og på aftenen tager Gordon fjer, skind og materialer med fra dyr han har skudt: kanin, hare, vildsvin, whitetail hjort, pibeand, due, krage, skarv, edderfugl og en masse andet du muligvis aldrig har prøvet at binde med før. Ahrex hooks og Fly Co. stiller en masse kroge og materialer til rådighed – så det er bare om at binde og hygge løs. Tidspunkt: Onsdag den 8 november 2023, 18:00 – 22:00. Hesnæs Havn – Bønnetvej 65, 4850 Stubbekøbing. Pris: 150 kr  som inkluderer session, en vildtburger og en øl fra Krenkerup Bryggeri. Eventet er arrangeret i samarbejde med Visit Lolland-Falster med støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Du skal selv medbringe dit eget fluestik og værktøj, men der er også mulighed for at låne lidt. Der er mulighed for at købe kaffe, øl og vand på stedet. For dem der vil varme op med en fisketur er der rig mulighed for at fiske løs på Falster kyster inden der skal bindes fluer om aftenen. Foto: Columbus Leth

Ikke på lager